Hvem er jeg?

Jeg hedder Gitte er født i 1963, er gift med Bent vi har tre voksne børn samt nogle dejlige børnebørn, vi har også en lille hund som hedder Sif den er dog ikke sammen med børnene, men den vil gerne lige hilse på jer. Vi er begge ikke rygere så vores hjem er 100% røgfrit også i fritiden. Min karriere som kommunal dagplejer startede i 1997, december 2013 valgte jeg at starte op som privat børnepasser og er meget glad for mit valg.

Hvad kan jeg tilbyde?

Jeg har et stort legeværelse samt et stort køkkenalrum. Udendørs har vi en stor indhegnet have som vi bruger meget, når foråret kommer spiser vi ofte vores frokost i drivhuset og leger udflugt. I haven har jeg sansegynge, rutsjebane, legehus, sandkasse, motorikbakke, scooterbane, løbecykler osv. Vi er meget ude så snart vejret tillader det.